Lækker biopejs til væggen
Det man ikke kan få begærer man ofte meget mere. Sådan havde jeg det selv da jeg flyttede ind i en lejlighed hvor jeg ikke kunne få nogen pejs. Heldigvis fandt jeg et ganske fornuftigt alternativ, en biopejs.
I min lejlighed var der faktisk en gammel skorsten, desværre var den så gammel at det ville være uforsvarligt at sætte en brændeovn op. Jeg trøstede mig selv ved at tænke ”det ville da også være besværligt med en brændeovn i en københavner lejlighed. Der kan ikke opbevares så meget brænde, og så skal jeg købe det hele tiden. Og så er varmen der kommer måske også lige i overkanten”.
Min mor spurgte mig hvorfor jeg ikke kunne nøjes med en masse stearinlys i stedet. Og det er egentlig ikke al soden der er problemet for mig. Det er bare alt for tøset, og er der noget mere maskulint end en pejs?. Derfor blev jeg helt glad da jeg så at man i en daily deal kunne købe en pejs der ikke krævede skorsten. Biopejsen var til gengæld ikke lige mig, derfor begyndte jeg at kiggede videre på hvad der ellers kunne friste.
Biopejs hurtigt forklaret
- Brænder på bioethanol
- Pga. brændslet kræves ingen skorsten
- Kan bruges indenfor uden sod og røg
- Giver fint med varme – hele 3 kW
- Kan hænge på væg eller stå på gulvet
Mig og min lille lejlighed
Idet jeg bor i en lille lejlighed på mindre end 50 kvm fandt jeg hurtigt frem til den første konklusion: jeg har ikke plads på gulvet. Så det måtte altså blive en væghængt udgave fremfor gulvmodellerne. Det er nu heller ikke fordi der er voldsomt med plads på mine vægge, men der er et godt sted i stuen hvor pejsen kan hænge helt fint.
Et andet problem jeg indså undervejs var at jeg formegentlig snart stod overfor at skulle flytte. Jeg vidste derfor ikke lige om det var så smart at investere i en biopejs og al den installation der følger med. Jeg indså dog at det var ligeså nemt som mit fladskærms tv (altså installationen), og at jeg derfor kunne tage biopejsen med mig når jeg flyttede.
Så nu lå det helt fast, jeg skulle have mig en biopejs til væggen. Budgettet haltede desværre lidt i relation til den biopejs jeg var forelsket i, så jeg måtte i gang med at spare op, desværre. Jeg rendte heldigvis ind i lidt overskud ifht. Skat, og så kom der lidt feriepenge. Og upti wupti – så havde jeg råd til min biopejs.
Biopejsen jeg var forelsket i var egentlig ikke noget specielt, den ligner noget man kender fra gaspejse. En flot ramme i rustfrit stål, og så en behagelig aflang flamme. Fra jeg bestilte den til jeg fik pejsen leveret gik der faktisk kun en uge, jeg tror nu også det er en af de mere populære modeller, så det er vel meget normalt med lidt hurtigere levering.
Biopejsen fik jeg monteret nemt, jeg ringede blot til min far – så kom han og hang den op. Bagefter fik vi en øl og sludrede lidt (øl hører jo sammen med praktisk arbejde), og jeg tror faktisk at han selv blev lidt tændt på at få en hjem til hytten. Jeg tror nu først lige han skal cleare den med min mor, men han plejer nu at være okay til at overbevise hende.