En superdag på efterskolen
I dag har jeg haft en rigtig god dag. Det er endelig blevet forår, og her på efterskolen er alle glade. Der er ikke sket noget specielt i dag, men på grund af vejret har jeg været i godt humør, og den indvirkning solen har på mig, virker til også at have indvirkning på mange af de andre heroppe. I alle vores frikvarterer, har vi været udenfor, og håbet på at få den mindste smule sol på vores næser. I alle vores timer, har vi desuden prøvet at lokke lærerne til at lade os komme udenfor, eller i det mindste lade os sidde ude og arbejde. Det har vores lærere generelt været meget forstående for, jeg tror også de selv går rundt og er lidt glade i låget over at solen endelig titter frem. På den måde er efterskole og folkeskole meget forskellige. Her på efterskolen er lærerne altid mere glade, og mere villige til at lave noget sjovt med os, i stedet for seriøs undervisning. Sådan er det i hvert fald hvis man er tiendeklasser.
Da vi så endeligt havde helt fri i dag, så holdte vi kæmpe picnic på græsplænen. Alle tog hvad lækkerier de havde stående, (så der var en god blanding af popcorn, slik og pasta!) og vi tog alle tæpper med ud til at sidde på og til at have rundt om os, vejret er trods alt stadigt ret køligt. Jeg tror vi var omkring 40 efterskoleelever ude på græsplænen her til eftermiddags, og vi har sjældent haft det hyggeligere. Nogen havde taget en radio med ud, så vi hørte musik, snakkede og spiste, og snakken går virkelig når man er i så godt selvskab som vi var.
Da klokken så blev omtrent spisetid pakkede vi alle sagerne væk, og bevægede os ned mod spisesalen, her skulle vi møde noget som kan glæde enhver efterskoleelev. Køkkenet havde i anledning af det gode vejr lavet koldskål. Der var kæmpe spande med koldskål, og det blev spist, hver en dråbe. Her på efterskolen, er koldskål i hvert fald en af yndlingsspiserne, og køkkendamerne står altid tættere på efterskoleelevernes hjerter hver gang de laver den slags mad.
Når jeg nu sidder her, her til aften, og tænker på dagen i dag, så er det jeg bliver glad for at gå på efterskole. Det er aftner som i aften, hvor jeg får en sjov fornemmelse i maven, som fortæller mig, at jeg ikke vil have dette år til at ende, der engang til sommer, og som samtidig fortæller mig, at jeg skal nyde dage som disse fuldt ud, og at jeg vil prøve at være med til at skabe dage som denne for andre heroppe, da det er noget man ikke må gå glip af. Jeg ønsker mig virkelig på, at alle på hvilken efterskole man end er på, oplever dage som i dag, og som oplever venskaber, som jeg gør, fordi det for mig er indbegrebet af et godt efterskole år, og den oplevelse under jeg helt bestemt alle der ønsker den.