Erstatningsadvokat

Erstatningsadvokat

Min fætter Aksel er taxivognmand. Det har han været i nu godt og vel 20 år, og han har levet godt og stabilt af sin forretning, selv om den aldrig har givet anledning til, at han ligefrem er blevet velhavende af det. Det hænger måske sammen med, at han har valgt kun at have en enkelt taxi kørende i sin vognmandsforretning, for han gider ikke det bøvl med for mange ansatte.

Men for at udnytte bilen tilstrækkeligt, er han selvfølgelig nødt til at have andre til at køre for sig ind imellem, for han kan jo ikke sidde ved rattet 24 timer i døgnet. Gennem det seneste års tid har han haft en yngre mand som fast medhjælper på bilen, men efter nogle måneder begyndte Aksel at undre sig over, at det beløb, hans medhjælper kunne køre ind på en vagt syntes at skrumpe.

Det var der ikke nogen naturlig forklaring på, aå Aksel satte sig for at undersøge sagen nærmere ved at notere sig visningen på bilens kilometertæller før og efter, at hans medhjælper overtog bilen. Det viste sig, at der var et voldsomt misforhold mellem det faktisk kørte antal kilometer og den indtjening, der var gået ind via taxametret.

Aksel valgte at tage en snak med medhjælperen, som pure nægtede at have kørt ture uden at slå taxametret til. Aksel kunne jo ikke bevise noget, så han valgte at kontakte sin advokat i Aalborg, hvor han kører sin taxi, for at høre, hvad han burde gøre i sagen.

Concept Interest

Advokaten var heller ikke så meget for en politianmeldelse på grund af de svage beviser. Han mente ikke, at en sag kunne føre til domfældelse. Omvendt havde Aksel jo lidt et betragteligt økonomisk resultat i de måneder, medhjælperens svindel havde stået på, og det kunne han selvfølgelig forsøge at inddrive ved at overtale medhjælperen til frivilligt at betale.

Selv om den pågældende advokat er en erfaren erstatningsadvokat, forventede han ikke at kunne opnå noget ved et civilt søgsmål, al den stund medhjælperen ikke var dømt i en straffesag.

Men du skal nok forvente lidt ekstra interesse fra skattevæsenets side, når din indtjening i en periode er faldet så markant, som tilfældet er. Skat kan jo ikke vide, hvem der har kørt taxien hvornår, så de folk vil bare kigge på regnskaberne og konstatere, at noget ser mistænkeligt ud.

Du har jo rent mel i posen, sagde advokaten, men skulle det ske, at du får brug for assistance, så er min kompagnon her i firmaet en meget erfaren skatteadvokat, så vi skal nok få forhindret, at du eventuelt bliver beskattet af en indtjening, du reelt ikke har haft.

Historien endte med, at Aksel endnu en gang forsøgte at få sin medhjælper til at erkende snyderiet, men uden held selv om Aksel nævnte for ham, at han selvfølgelig ville fortælle sine kolleger i taxiselskabet om situationen, så medhjælperen nok aldrig mere kom til at køre taxi i Aalborg.

Aksel måtte sluge et tab, men han var i sidste ende godt tilfreds med, at han havde opdaget det nogenlunde tidligt.