At elske sin gamle bil

Du holder vist mere af den gamle spand end af mig, siger min kone af og til, når jeg har brugt nogle timer på at passe og pleje min gamle veteranbil, en ret sjælden Vauxhall fra 1956. Jeg er så heldig at have en opvarmet garage, hvor jeg kan arbejde med bilen og få den restaureret, så den gerne skulle ende med at stå helt, som da den var ny.

Heldigvis siger min kone det kun i spøg, for hun har ikke noget imod min lille hobby, men jeg skal da ærligt indrømme, at det er noget i retning af kærlige blikke, jeg sender til veteranbilen, når jeg kommer ud i garagen.

Jeg er nu nået så langt med arbejdet, at jeg snart skal ud at køre i bilen. Men før det kan blive en realitet, er der et par små ting, jeg nødvendigvis må have hjælp til. For eksempel skal bilen gennem en større bremsereparation, som jeg af sikkerhedsmæssige grunde ikke tør udføre selv.

Derfor er jeg begyndt at se mig om efter et autoværksted, der kan påtage sig opgaven, for det kræver selvfølgelig en vis specialviden at få bremserne helt op på dupperne på sådan en gammel bil. Det er jo ikke ligefrem moderne skivebremser, den er udstyret med, så det allerbedste ville være, hvis jeg kunne finde en ældre mekaniker, der i sine unge dage har arbejdet med den slags biler, så det er i høj grad den type, jeg er gået på jagt efter.

Da jeg i sidste uge var til almindeligt service eftersyn med den bil, vi bruger til daglig, spurgte jeg på værkstedet, om man der kendte til en ældre mekaniker, der kunne tænkes at have de færdigheder, jeg efterspørger. Og der var muligvis bid, for værkføreren mente at kunne huske, at han havde hørt om en mekaniker, der nu var gået på pension, men som selv gik og hyggede sig med at restaurere et par gamle biler, som han havde købt i tidens løb.

Men værkføreren kendte ikke selv den pågældende person. Det var faktisk en kunde, der havde været på værkstedet for at få foretaget et almindeligt olieskift på sin bil, der havde nævnt den ældre mekaniker. Værkføreren kendte den pågældende kunde og havde også hans telefonnummer i kraft af, at han var fast kunde på værkstedet, så han lovede at forsøge at få fat i manden og spørge, om han eventuelt kunne være interesseret i at hjælpe mig.

Forleden dag ringede værkføreren så til mig og fortalte, at han endnu ikke havde talt med den ældre mekaniker, fordi han var på en to ugers ferie – et krydstogt rundt i Middelhavet – sammen med sin kone og deres voksne børn. Det var i øvrigt i anledning af hans og konens guldbryllup, at de havde valgt at invitere deres børn og svigerbørn på sådan et krydstogt.

Så nu går jeg og venter spændt på, at manden skal komme hjem fra sin ferie, så jeg kan få en snak med ham. Jeg håber virkelig, at han har lyst og tid til at hjælpe mig med min gamle Vauxhall.