Når min søn bliver stor engang

Hvert eneste år er der tusindvis af unge mennesker der træder ud af deres uddannelser i håb om at finde et job. Nogen har taget lange uddannelser og andre har kun brug nogle få år. Uanset hvad de har læst, så ser jobmarkedet lige nu ikke særlig godt ud. Der er ikke ret mange virksomheder der ansætter lige for tiden og den generelle økonomiske situation tegner ikke til at det bliver meget bedre i de kommende år.

Så dag jeg for et par uger siden havde en snak med min ældste dreng om hvad han gerne ville være når han blev ældre, så kunne jeg naturligvis ikke lade være med at tænke over hvordan situationen ville se ud når han skulle finde et job. Vi har altid ment at han skulle have lov til at lave lige det han ville, så vælger han en retning hvor der absolut ingen job er, så ville jeg gerne have at han havde noget i baghånden.

Derfor var mit råd til ham, at han allerede nu begyndte at lære lidt omkring søgemaskineoptimering, markedsføring online, brugen af sociale medier og hvad der nu ellers er oppe i tiden. Der er godt nok en del år til han skal vælge hvilken gren han vil uddanne sig indenfor, men kunne han over de kommende år få lært en masse og måske endda bygge sig en indtægtskilde ved siden af studiet, så ville det både give mere tid til at læse (han kunne undgå et studiejob) og det ville også give en frihed når han engang skulle finde et job.

Hvis han gav det en seriøs indsats, så kunne han måske endda leve af de indtægter som han genererede via nettet. Jeg forventer naturligvis ikke at han bygger det nye Facebook eller Skype, men selv med relativt små hjemmesider kan man godt hente en fornuftig indtægt. Det kommer naturligvis ikke af sig selv, men hvis jeg støtter ham og guider ham til at se ideen i det, så vil det ikke tage ham ret mange år at få skabt et rigtig godt grundlag.

Spørgsmålet er om han har disciplinen til at arbejde koncentreret og er villig til at bruge tiden til konstant at lære nye ting og følge med i de mange udviklinger der sker i bøde søgemaskinerne, men i særdeleshed også i de sociale medier. Han har naturligvis en profil på Facebook og Twitter, så det er ikke helt fremmed for ham og ud fra hvad jeg har erfaret, så lærer de unge mennesker hurtigt. Det er som regel ham der hjælper mig og ikke omvendt.

Måske det endda kan udvikle sig til et endnu tættere forælder/søn forhold som vi begge vil kunne kigge tilbage på om mange år og glæde os over at vi havde. Det håber jeg i hvert fald.

Da jeg talte med ham virkede han dog lidt tøvende, men siden er han begyndt at vise mere interesse, så jeg giver det lige nogle uger mere og ser om ikke vi kan finde ud af at få det sat i gang sammen.