Når sommerhuset skal åbnes
Jeg ved godt at det er lidt sent og tale om at sommerhuset skal åbnes efter vinteren, men selvom det har været fantastisk vejr omkring både påske og pinsen, så har vi ikke haft tid til at komme forbi vores eget sommerhus endnu. Vi bør til dagligt lidt udenfor København, men sommerhuset ligger på den nordvestlige kyst af Jylland, så man kommer ikke bare lige forbi.
Hele vinterhalvåret rejser vil til udlandet for at komme til sol og varme og derfor er det en større omgang når vi så kommer der op i løbet af foråret. For at gøre det hele lidt nemmere og for at sikre os, at vi har alle de ting med som vi får brug for, så har vi lavet en lille liste som du måske også kan få gavn af hvis du ejer et sommerhus som ikke bliver brugt om vinteren.
Varmen skal slukkes
Efter at have haft store problemer i mange år med at holde sommerhuset varmt nok i løbet af vinteren, så læste jeg en artikel på www.husplushave.dk omkring varmepumper og fandt ud af at det kunne være løsningen på vores problemer. Nu har vi en ”sommerhuspumpe” som holder temperaturen omkring de 12-15 grader hele året. Det koster naturligvis lidt strøm og specielt hvis det har været meget koldt, men det er langt billigere end vandrør der springer og andre kedelige ting vi har oplevet før.
Når sommeren så kommer, så slukker vi varmepumpen helt. Der er ingen grund til at den bruger strøm når der ikke er chance for at det bliver frost.
Vandet skal tændes
Selvom vi har varme på hele vinteren, så lukker vi alligevel for vandet. Både for at undgå at det fryser, men lige så meget for at mindske risikoen for at der er en hane eller et toilet der står og løber. Det kan blive til en del vand henover en lang vinter. Nu skal vandet så tændes og for lov at være tændt indtil vi lukker ned næste vinter. Indimellem er der en nabo der vander vores græs og der skal han gerne kunne tage vand fra den udendørs hane, så det ikke kommer til at koste ham penge at hjælpe os. Han gør det nemlig gratis.
Vi har heldigvis endnu ikke haft vandingsforbud hos os.
Græsset skal slås
Den største og mest besværlige ting er dog nok græsset. Det starter med at vokse omkring marts eller primo april, så når vi først kommer derop her medio juni, så er det lige før vi skal bruge en le.
Heldigvis har vi en god Flymo græsslåmaskine (kan varmt anbefales). Det kan tage det meste og når først det er slået ned den første gang, så bliver det meget nemmere derefter. Det kræver dog, at vi sørger for at rive græsset sammen. Gør vi ikke det, så bliver det hele kvalt og specielt hvis der ikke falder ret meget regn i perioden efter.
Vi har et enkelt år forsøgt at slå det med en opsamler, men det var helt umuligt.
Se det var de tre vigtigste ting, men der er helt sikkert noget jeg har glemt. Kommer jeg på mere, så skal jeg nok komme tilbage og opdatere listen.