Nu kommer sommeren snart – juhuu

Nu kommer sommeren snart – juhuu

Jeg hader vinter. Så er det sagt. Ikke når der ligger hvid sne og landskabet er smuk og lyden afdæmpet, men når det regner, blæser, er grå og/eller bare trist og utiltalende. Derfor er det også en stor fornøjelse at sommeren snart er på vej. Det har jeg glædet mig til længe.

Godt nok var jeg så heldig, at jeg havde mulighed for at rejse til et varmere land da det blev allermest kedelig herhjemme i lille Danmark, men det kan jeg ikke hvert år og derfor oplever jeg den samme vinterdepression igen og igen. Jeg har endda prøvet med lys-terapi og det kan da også virke lidt, men ikke nok til at jeg bliver i så godt humør som jeg gør på en sommerdag.

Det jeg glæder mig allermest til når nu solen begynder at kigge frem og varmegraderne begynder at komme op på den rigtige side af 20 grader, er at komme ud i min elskede have. Mine blomsterbede og min bede med grøntsager trænger til en kærlig hånd efter vind, regn og rusk har revet rundt i dem og skovens dyr har taget resten. Så jeg skal spøge ærmerne op og klø på, men jeg elsker det.

Både det at få sat lidt orden på det hele så det ser godt ud, men også når tingene så begynder at spire og jeg kan se de flotte resultater af det hårde arbejde. Samtidig kan jeg få lidt sol på den blege krop og få varmet knoglerne op så de ikke gør så ondt som de kan gøre i vinterperioden.

Sidst men ikke mindst, så glæder jeg mig til at kunne snuppe en kold øl og sætte mig på min terrasse og slappe af efter at have været i fuld gang i mange timer. Det er rart at være fysisk træt på den måde og få følelsen af, at man har udrettet noget godt. Øllen skal man dog først tage når man er helt færdig da man så ellers ender mig at blive for sløv til at kunne gøre noget videre.

Om aftenen når der er kommet lige præcis energi nok til at få lavet lidt mad, så kan jeg sidde på min terrasse og nyde solen gå ned bag bakkerne. Det er et helt fantastisk syn som jeg gerne ville kunne dele med alle jer der læser dette.

Ikke at man ikke kan nyde solen går ned om vinteren, men ofte sker det før jeg kommer hjem fra arbejdet og derudover så er det gerne så koldt at jeg ikke kan holde ud at sidde udenfor, så det skal foregå gennem ruderne fra køkkenet. Det er altså ikke helt det samme som den bløde lænestol der står på terrassen.

Som du kan høre så er jeg glad for at sommeren er på vej og jeg håber at den bliver lidt mere solrig end den plejer, for selvom varme er bedre end kulde, så er det stadig lidt trist når det regner hele tiden og kældrene og vejene bliver oversvømmede.