Videoovervågning

Man ser dem flere og flere steder. Kameraerne. For ti år siden var næsten utænkeligt, at man opsatte dem på institutioner, i gaderne, på stationerne, ja selv i private hjem. Nu er det næsten utænkeligt, at der ikke er overvågning føromtalte steder.

Overvågning på skoler

På mange af landets folkeskoler ser man oftere og oftere kameraernes linser, der holder øje med, at eleverne ikke laver unoder af den mere grove karakter. Mange skoler har de senere år oplevet indbrud eller hærværk.

Specielt i hovedstadsområdet har man oplevet rigtig mange indbrud, men også skoler udenfor København oplever en stigende tendens i antal af indbrud.

Jeg arbejder selv på en af de mange folkeskoler og har oplevet hvordan, der gang på gang er blevet brudt ind på skolen. Nogle gange gik der ofte ikke mere end en uges tid imellem indbruddene, og det var tit computerudstyret det gik ud over. Også skolens bygninger har fået en overhaling under indbruddene.

Det var dog ikke kun ved indbruddene, at der blev udøvet hærværk. Også i skoletiden, det være sig i frikvarterer såvel som i timerne, blev der udøvet hærværk på skolens materiel eller elevernes cykler.

Efter megen diskussion frem og tilbage besluttede ledelsen at opsætte videoovervågning rundt omkring på skolen. Overraskende nok var de fleste af mine kolleger fortalere for overvågningen, og snakken gik frem og tilbage om, hvorfor man ikke havde sat videoovervågning op noget før.

Nu siger jeg ’overraskende nok’, for er faktisk lidt overraskende, at mange af mine kolleger var så positivt indstillede overfor overvågning. Men man bliver da også træt af, at der er indbrud hele tiden, at man ikke kan bruge de bærbare computere, fordi der ganske enkelt ikke er nogen.

Men overvågningskameraerne blev sat op, og sidenhen er det, heldigvis, gået således, at vi ikke har oplevet indbrud eller hærværk på skolen, så videoovervågningen har haft den tilsigtede virkning.

Selv eleverne har været rigtig glade for, at der blev sat kameraer op. De kan stille deres cykler i stativerne uden at være urolige for, om cyklen er flad eller ødelagt, når de skal hjem igen.

Stationerne

Mange af eleverne benytter også de offentlige transportmidler, så som bus og tog, for at komme til og fra skole.

Efter skolen fik sat overvågningskameraer op, har mange af eleverne fortalt mig, at de nu lægger mere mærke til de kameraer, der er på stationerne og nogle kunne endda fortælle, at de også havde videoovervågning derhjemme, fx i stalden eller ved garagen.

Vi snakkede meget om, hvorfor der lige netop på steder, som fx stationer, er behov for overvågning, og en del af eleverne kunne berette om episoder af den ene eller anden art, hvor de var glade for, at der havde været overvågningskamera. Jeg tillod mig at minde dem om, at det ikke kun var på stationen, der var overvågning, men at de også lige skulle huske overvågningskameraerne i busserne. Jeg syntes, nogle af dem blev lidt stille.

Konklusion

Men konklusionen på snakken omkring overvågning blev, at det var med til at skabe en hvis form for tryghed blandt de unge mennesker. En del af dem er begyndt at bevæge sig ud i bylivet om aftenen, heldigvis for at have det sjovt, men der er desværre også nogen, der forsøger at ødelægge det for andre, og her var de fleste af eleverne enige om, at overvågningskameraer gav dem større tryghed. Og som en af dem sagde: ”Lige meget hvad, så er der jo altid en eller anden form for overvågningskamera i nærheden”, hvorefter han hev sin mobiltelefon frem.