Passion for musik

Det handler først og fremmest om den lak, man bruger, forklarede min tidligere lærer i folkeskolen, Helge, da jeg besøgte ham i lørdags. Han er nu er et godt stykke oppe i 70’erne, men han er en herlig gammel gut, som jeg af en eller anden grund har holdt kontakt med siden mine helt unge år.

Da Helge nærmede sig de 60 år, var han efterhånden blevet godt og grundigt træt af at være lærer, så han valgte i stedet at bruge sin tid på en mangeårig hobby, som går ud på at reparere og restaurere musikinstrumenter af enhver art. Helge har altid været meget seriøst interesseret i musik, og han underviste da også i det fag, mens han fungerede som lærer.

Jeg kan huske, at han allerede den gang, vi var store børn, ofte fortalte om sin store interesse for gamle musikinstrumenter, som åbenbart altid har fascineret ham, og det var ikke sjældent, at han medbragte et eller andet musikinstrument til en musiktime, da vi gik i de ældste klasser.

Ofte var det en violin, han havde købt billigt hos en marskandiser eller på et loppemarked, som han så brugte en masse timer på at restaurere, og det skete nogle få gange, at han viste os elever det gamle instrument, lige efter at han havde købt det, og så kunne der gå mange uger, før han tog det samme instrument med igen og viste os det i restaureret stand.

De fleste af os elever havde svært ved at tro, at det var det samme instrument, der var tale om, for det var absolut ikke til at kende igen, efter at det havde været udsat for Helges nærmest kærlige behandling.

Da jeg besøgte ham i lørdags, viste han mig en klassiske, spansk guitar, som han netop var blevet færdig med at restaurere. Han fortalte, at guitaren rent faktisk var fremstillet af en temmelig kendt instrumentmager i Spanien, og Helges kunde havde købt den for en slik på et marked et sted på Costa del Sol under en ferie.

Det var først efter hjemkomsten, at vedkommende fandt ud af, at der rent faktisk var tale om et ret værdifuldt musikinstrument, men det lignede noget, der var tæt på at falde sammen af ælde, så manden havde været lige ved at smide den gamle guitar ud.

Men ved en tilfældighed kom Helge ind i billedet, og han påtog sig at restaurere guitaren. Det havde taget ham lang tid, for der var nogle få mindre dele på guitaren, der havde taget så meget skade, at Helge måtte i gang med at snedkerere nye dele i den rigtige træsort.

Men, forklarede ham mig, en stor del af sådan en restaurering handler om at bruge en rigtige lak til den sidste finish, for den rigtige lak kan få gammelt træ til at se ud som nyt. Til det brug har jeg selv blandet en speciel lak, som man ikke bare sådan kan købe, forklarede Helge med tydelig stolthed, og guitaren så da også ud som ny, må jeg indrømme.