Robot eller almindelig plæneklipper
Det er efterhånden en mindre videnskab, at findelige præcis den plæneklipper der passer til den græstype, man har derhjemme. Mange ting spiller ind på hvilken maskine man skal vælge, for det betyderen hel del at kunne slå sit græs uden for meget besvær.
Jeg er selv gartner, blev uddannet i 1978 og har oplevet hvor meget der er sket indenfor havemaskiner, der iblandt plæneklippere.
Da jeg startede i lære brugte vi kun håndskubbere, med mindre vi slog meget store arealer som større parker, fodboldbaner osv. Så havde vi en mindre traktor der var ombygget til formålet.
Det var ikke fordi vi var gammeldags at vi kun brugte håndskubbere, men dengang var der bare ikke så stort et marked for plæneklippere. Udover håndskubberen var der den benzindrevne maskine. Dem havde vi godt nok et par stykker af i firmaet hvor jeg arbejdede, men det endte alligevel oftest med at vi snuppede håndskubberen, da den var både lettere at håndtere, og ikke hele tiden skulle genopfyldes med benzin.
Det kan virke lidt dumt at vi mere brugte håndskubbere end motordrevne plæneklippere, men kvaliteten af de motordrevne maskiner var slet ikke på det niveau de er i dag. Samtidig var, og er, en nysleben og velsmurt håndskubber, et fantastisk hjælpemiddel. Den kører igennem græsset som en kniv igennem smør, og følelsen man når man bruger en håndskubber, får man bare ikke ved hverken eldrevne, eller benzindrevne motorklippere.
I dag bruger jeg stadig håndskubber, men det er nok efterhånden mest på grund af tradition, og så kan jeg se at den giver god motion, selvom den føles som en leg at bruge.
Når jeg er med mit firma på messe, får jeg naturligvis den nyeste viden om hvad der sker på området for plæneklippere, og det er ikke så lidt. De benzindrevne maskiner er blevet meget lettere, og de larmer heller ikke længere, som de gjorde da jeg startede som gartner. De er i øvrigt også blevet meget mere miljøvenlige.
Når det handler om at være miljøvenlig, så er de eldrevne plæneklippere også kommet langt i udviklingen, ja så langt at man nu kan få dem med genopladeligt batteri. Nu skal man ikke længere hele tiden kæmpe, for at undgå at klippe ledningen til plæneklipperen over. Man lader bare sin maskine op, og så har man strøm til ca. en times klipning. Naturligvis skal batteriet løbende oplades, men hvis man investerer i tre-fire batterier så man har dem at skifte mellem, når man er ude på en opgave, så kan man nå det man skal, og om natten kan batterierne så stå og lade op.
Det koster lidt i investering, men til gengæld har man en plæneklipper som ikke generer omgivelserne med støj og os, og man slipper også for, hele tiden at skulle huske at have benzin ved hånden. Hvis man gerne vil undgå benzin og hårdt arbejde, så er der en god mulighed i robotplæneklippere, dem finder du her.
Er du første gangs køber har du i dag så mange gode valgmuligheder, at du kan blive lidt rundtosset. Men lige meget hvilken plæneklipper du vælger, så er der ingen tvivl om at den vil være forbundet med stor glæde, hver gang du klipper dit græs.
Personligt klipper jeg dog videre med min håndskubber.