Smykker er vejen til kvinders hjerte
Det var ikke verdens nemmeste sag for mig at få fortalt min eneste datter, der nu er 28 år og godt gift, at jeg faktisk har mødt en veninde nu her tre år efter, at min kone og dermed min datters mor døde af en hjerte- karsygdom. Det var hårdt for os begge at miste Alice, men efter et par år var jeg ved at vende tilbage til en normal tilværelse, og jeg tænkte oftere og oftere på, at jeg med mine 54 år vist ikke var gammel nok til at erkende, at jeg skulle leve hele resten af livet som single.
Forleden aften kom min datter på besøg alene, da hendes mand havde påtaget sig rollen som babysitter for min dejlige datterdatter, Sofie, der nu er knap to år gammel. Det var faktisk mig selv, der havde inviteret min datter til en kop kaffe, og jeg havde ikke lagt skjul på, at der var noget, jeg gerne ville fortælle hende under fire øjne.
Sagen er, at jeg for snart et halvt år siden traf Karen Marie ved en tilfældighed. Vi begyndte at komme sammen, og nu har vi besluttet, at vi også vil flytte sammen, og det var den udvikling, jeg gerne ville orientere min datter om. Jeg var noget nervøs for hendes reaktion, men det skulle vise sig, at den nervøsitet var helt ubegrundet.
Min datter reagerede med tydelig begejstring og glæde over, at jeg havde fundet mig en kæreste. Da jeg havde fortalt om Karen Marie og om, at vi har besluttet at flytte sammen i mit hus, sagde min datter straks, at det havde jeg da forhåbentlig markeret overfor Karen Marie med en eller anden gave.
Jeg blev lidt slukøret, for det havde jeg ikke tænkt på, hvorefter min datter straks sagde, at jeg skulle købe et eller andet smykke til Karen Marie for at markere vores beslutning. Min datter var fyr og flamme og bad mig tænde computeren, for så ville hun vise mig nogle smarte ting, man kan købe i en netbutik, hvor hun selv har handlet nogle gange.
Hun fandt hurtigt hjemmesiden og viste mig nogle sølvsmykker, som hun selv var helt forgabt i. De var i et moderne design med en klassisk undertone, og jeg må indrømme, at jeg trods min totale uvidenhed om smykker også syntes, at de var smukke.
Man kunne få en række forskellige smykker i det design, men jeg var mest hooked på en flot halskæde, som jeg var helt sikker på ville klæde Karen Marie rigtig godt. Jeg havde vist min datter et foto af Karen Marie, så hun havde også en mulighed for at bedømme, om netop den halskæde ville klæde min kæreste, og hun var heldigvis enig med mig i, at den ville stå godt til Karen Maries slanke hals.
Jamen, så er der da ikke noget at betænke sig på, sagde min datter, lad os da købe halskæden med det samme, så den kommer i løbet af et par dage. Det er første gang, jeg har købt smykker online, og nu glæder jeg mig bare til at give Karen Marie halskæden. Jeg købte smykker hos Werring i øvrigt