Stressende tider
Lige da jeg blev sendt hjem fra arbejde på grund af Covid-19, var det første jeg tænkte: ”Fedt, ekstra ferie.” Min tanke var, at det bliver da dejligt at få ekstra tid derhjemme. Ingen kunne jo vide, at det ville vare i så lang tid, som det faktisk blev til. Da mit arbejde ikke er et stillesiddende job på et kontor, og jeg derfor ikke kan arbejde hjemmefra, blev de første dage brugt på at lave forskellige projekter i huset og haven.
Men hvad nu?
Men det tog jo ikke lang tid at få dem gjort. Og hvad skal man så bruge tiden på? Jeg begyndte at kede mig meget. Blev sådan rastløs og – ja, indrømmet – meget irriteret. Det blev faktisk så slemt, at min kone og jeg kom op at skændes om de mindste ting. De rene bagateller. Hun har et kontorjob og har arbejdet her hjemmefra. Men jeg synes ikke, at hun viste mig særlig meget forståelse for min situation. Jeg er jo ikke ham, der bare sidder og laver ingenting. Hun sagde bare, at jeg var stresset over situationen og usikkerheden. Ja, det skal jeg da love for, at jeg er.
Forløb med coaching mod stress
Nu har hun så fundet på, at jeg skal i et stresscoaching forløb. Hvad siger du til det? Er det en god idé med coaching for stress?
Hun mener, at det vil være fornuftigt, fordi, hvis det her trækker ud, så kan min rastløshed udvikle sig til noget, der er værre. Måske depression, siger hun. Og det vil hun gerne hjælpe mig med at undgå. Hun har en pointe, må jeg indrømme. Jeg har jo været på nettet for at læse om stress. Og jeg kan godt genkende nogle af symptomerne, som de der behandlere beskriver. Måske bør jeg lytte til hende. Jeg kan da, i første omgang prøve at tale med én om det.