Tegnede katteforsikring

Dengang jeg var lille og boede med mine forældre ude på gården, der havde vi rigtigt mange katte. De var alle ude katte og levede ude i laden, mine forældre kastrerede og steriliserede stort set alle kattene, men hvert år fik de et kuld, så de sikrede de hele siden have gode sunde katte.

Jeg elskede at være ude ved dem, selvom de var ladekatte, var de altid helt vildt kælen. Der var ikke noget bedre når en af kattene fik killinger, for et barn var det den bedste oplevelse, at lege med de her små fine killinger hele sommeren. Når de begyndte at have mere en 5-8 katte, solgte de ud af killingerne.

Ingen af kattene hjemme på min mor og fars gård, var nogensinde forsikret. Mange af dem levede et forholdsvist kort liv, sammenlignet med, at indendørs katte kan blive op til 18 år, det var der dælme ikke nogen af dem der blev. Da jeg flyttede hjemmefra, kunne jeg ikke slippe følelsen af, at jeg mangle at have katte omkring mig. Så da en af kattene fik killinger det år, så forelsket jeg mig strakt i en sort og hvid langpelset han killing, og han skulle selvfølgelig med hjem til mig at bo. For at han kunne blive inde kat, valgte vi at tage moren og killingerne inden for, så de boede inde i gangen.

Han var den sødeste dejligste kat, hver nat sov han ved siden af mig på hovedpuden. Han var en rigtig puttegøj og elsket alt den opmærksomhed han kunne få. Når jeg ikke var hjemme, brugte han siden på at sove og hvile sig, men ligeså snart jeg kom hjem, så fulgte han efter mig og skulle konstant ligge i skødet på mig. Han var virkeligt bare en skøn og nem kat.

En dag hvor jeg kom hjem, kom han ikke hen og hilste på mig i døren, som han normalt altid gjorde. I stedet kunne jeg finde ham inde på puden i sengen, hvor han knap nok kiggede op da jeg kom ind i soveværelset. Gik over til ham og begyndte at nusse med ham, men kunne mærke at han var virkeligt afkræftet og der var noget der ikke var som det plejede.

Hvis det her havde været hjemme på gården, havde de ladet ham komme sig af sig selv, og hvis ikke dette hjalp havde de aflivet ham. Denne taktik kunne jeg ikke nænne at bruge, så jeg tvivlede ikke et sekund på at køre til dyrlægen for, at finde ud af hvad der var galt med ham. Desværre havde jeg ikke fået tegnet en katteforsikring, da jeg havde glemt det.

Da jeg er studerende række min pengepung ikke særligt lang, så kunne mærke da jeg var inde ved dyrlægen, at jeg begyndte at blive nervøs for hvad det ville komme til at koste. Umiddelbart kunne de ikke finde ud af hvad han fejlede, men han havde feber så de ville beholde ham natten over. Da jeg gik derfra, ringede jeg til mine forældre stortudende, jeg græd så meget at jeg knap nok kunne få fortalt hvad der var sket. De beroligede mig, og sagde at de selvfølgelig nok skulle hjælpe med at dække regningen, hvis det skulle vise sig, at jeg ikke havde pengene til det.

Den efterfølgende dag ringede dyrlægen, de havde haft ham under observation, men da det ikke så ud til at han havde fået det bedre, og de mistænkte at han havde fået en infektion, ville de beholde ham lidt endnu. Jeg skyndte mig, at undersøge på nettet hvad der er af forsikringsmuligheder, så hvis dette skulle ske igen, ville jeg ikke komme til at stå i samme situation igen.

Jeg ville simpelthen ikke skulle ringe hjem til mine forældre igen, for at låne penge til min kats sundhed. Senere på dagen ringede dyrlægen og sagde, at nu havde han fået det bedre, og jeg kunne komme for at hente ham hjem. De havde ikke fundet ud af hvad det havde været, men havde bare mistænkt det for at være en virus. Samme dag jeg fik ham hjem, tegnede jeg en katteforsikring ved Dyrekassen Forsikring.